Landkildegardsøjlerne

Beskrivelse af Landartprojekt for Odense Kommune:

Med baggrund i den udførte skulptur i Hollufgårdparken, og i ovennævnte visioner og tanker er forslaget, at der i et samarbejde  med Odense Kommunes Miljø- og Teknikforvaltning samt Kulturforvaltning udføres et landart projekt afsluttet i 2005 og 2006.

 Kunstværket er ca.20 brændte stammer i varierende højder, placeret i et naturskønt område og på et meget synligt og let tilgængelige areal for offentligheden. Værket udføres stedspecifikt, dvs. skabes i harmoni med det udvalgte områdes natur, og går i dialog med dets særlige karakter. Man vil i naturomgivelserne opleve det dybsorte kunstværk i det grønne, vil opleve stammerne i en symbiose med den øvrige vegetation og landskabsmæssige arkitektur.  Stammerne bliver sektioneret op i uregelmæssige snit, brændt og samlet i forskydningerne, som skaber skygger med spændende grafiske tegninger i de sortbrændte stammer.

Søjlerne vil med sine grafiske snit og forskydninger tegne sig mod himlen og skoven, og være lige smukke i skiftende lys og vejr.

B.C.  Meibom